Nyhedsbrev september 2008
Nyhedsbrev - informationer - september 2008.
Slikfri skole.
Bestyrelse og personale har bestemt, at vi ønsker en slikfri skole. Det skyldes, at vi gerne vil gøre noget for, at eleverne ikke udvikler fedme. Vi ved jo også, at sukker er dårligt for undervisningen. Altså, eleverne kan ikke længere medbringe slik til fødselsdagene. I stedet kan fødselaren vælge en aktivitet for klassen. Almindeligt brød er selvfølgelig fortsat tilladt, men ikke kage. Pebernødder til jul bliver den enkelte undtagelse, vi laver! ? Vi ser, hvordan det går med ordningen, som vi foreløbigt lader køre indtil næste sommerferie.
Møde.
Vi har inviteret Ole Petersen fra Friskoleforeningen til at komme og holde et foredrag. Foredraget drejer sig om, hvordan det egentlig står til med de frie skoler i forhold til folkeskolen og udviklingen i samfundet i øvrigt. Da Ole Petersen er én af dem, der ved mest om friskoleverdenen, er det værd for jer at sætte kryds i kalenderen. Mødet bliver:
Mandag den 27. oktober kl. 19.00.
Parkering.
Det går fint med, at I kører venstre om, når I kører ind foran kirken for at bringe eller hente jeres børn. Men af sikkerhedshensyn vil vi gerne bede om, at I alle parkerer bilen i de båse, der er foran kirkegården, medens I venter. Det betyder nemlig, at ingen børn behøver at færdes mellem biler, men at de kan gå langs kirkegårdsmuren og direkte ind i den ventende bil.
Arbejdsdag.
Vi havde en både effektiv og hyggelig arbejdsdag lørdag den 13. sept. Både forældre og børn deltog; ? børnene legede dog det meste af tiden!
Vi fik skåret buske ned, malet, rengjort, pudset bus, sat hylder op, pudset vinduer, ryddet op, flyttet musiklokale ? og så nød vi både rundstykker, kaffe og pølser ude i skolegården i den lune septembersol.
Vinduer.
Det går stærkt fremad for en gruppe forældre med at skifte vinduerne i sydsiden af skolen. De startede forrige lørdag kl. 06.30 om morgenen! Vi kan allerede mærke, at det er lunere i de klasseværelser, der har fået skiftet vinduerne ud. Vi er ikke i tvivl om, at pengene bliver sparet ind igen i løbet af nogle få år, - og først og fremmest, så bliver det behageligt for elever og lærere at arbejde i klasserne om vinteren.
Forældregruppen regner med, at projektet er færdigt efter efterårsferien.
Bankospil.
Dato for det årlige bankospil i forsamlingshuset er blevet ændret til
Søndag den 26. oktober kl. 13.00.
- Det var alt for denne gang.
Venlig hilsen, Steen Thomsen.