Erasmus+


Fjelsø Friskole sigter efter bedre sprogkundskaber

Vi ønsker at skabe en skole, hvor sprog og andre kulturer naturligt bruges som en del af skolegangen på Fjelsø Friskole. Her vil vi på alle trin anvende innovative undervisningsmetoder og kommunikationsformer.
Samtidig vil der være et fokus i de forskellige klasser:


I indskolingen skal eleverne kommunikere med elever fra andre lande. Dette vil de gøre både ved hjælp af IT, Etwinning og breve. Hovedfokuset vil her være de nordiske lande. Der vil derfor også være fokus på at læse nordiske bøger, for at få en bedre forståelse for kulturen i andre nordiske lande.


På mellemtrinnet vil der være et større fokus på at lære tysk og engelsk. Dette ved hjælp af innovative undervisningsmetoder. Her vil det igen være gennem IT, Etwinning, at der er kontakt med elever fra engelsk og tysktalende lande. Eleverne vil rejse ud til et engelsk- eller tysktalende land, for at lære omkring sprog og kultur.


I udskolingen er der også fokus på de innovative undervisningsmetoder.
Her arbejdes der mod, at eleverne har en længere udenlandstur, hvor eleverne skal følge skolegang og bo hos familier i Europa.
Dette er sidste trin på stigen, der skal give eleverne mulighed for at få et udvidet verdensborgerbegreb, samt opleve interkulturelle forskelle og ligheder i Europa.